Spil Easybasket

Easy Basket konceptet giver din klub muligheden for at introducere basketball i en enklere form, hvor de teknisk udfordrende facetter er taget ud, og erstattet med en legende tilgang. Reglerne er forenklet, boldtypen en anden og kurvehøjden tilpasset alderen. Alt det giver den enkelte elev en større følelse af succes, og det bliver lettere at motivere barnet til at tro på egne evner.

Easy Basket er DBBFs tilbud til din klub om at igangsætte et rekrutteringsforløb med den lokale skole, SFO eller fritidsklub. Konceptet er fleksibelt i forhold til målgrupper, men henvender sig primært til skoleelever fra 2. – 4.klasse.

Gennem et samarbejde med eksempelvis den lokale skole, er det meningen at man afholder forløbet over en 5 ugers periode for et eller flere alderstrin. Det er vigtigt at den lokale klub er synlig under forløbet, så klubben kan motivere børnene til at forsætte i basketklubben efter forløbets afslutning. DBBF klæder gerne lærerne på med et gratis lærerkursus, som tager udgangspunkt i en beskrevet lektionsplan og tilhørende DVD med øvelser.

Easy Basket er blevet kørt med succes over hele landet, og beviser at man gennem en koncentreret indsats kan få et stort udbytte ud af et samarbejde med DBBF, den lokale klub og de lokale institutioner.  

DBBF inviterer alle basketballklubber, skoler, sfo’er og fritidsklubber til at tage kontakt til enten Vest og Fyn: Kasper Mølgaard (kmo@basket.dk) eller Thomas Johansen (tjs@basket.dk). Øst: Karen Kyndesen (kky@basket.dk) så vi sammen kan finde ud af hvordan et forløb kan se ud for jer. 

 

 
play_btn
compete_btn
join_btn

Sponsorer

 
 
Danmarks Basketball-Forbund - Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. +45 43 26 24 20, info@dbbf.dk