EASY-basket, sådan spiller vi
Der er ingen regler i EASY-basket. I stedet spiller man efter retningslinjer, der håndhæves alt efter spillernes spilleniveau. Retningslinjerne har til hensigt at sikre, at man kan spille mod andre udfra en fælles forståelse - selvfølgelig i idrætstimen, men også i skolegården, fritiden eller hvis man mødes til turnering. Desuden er retningslinjerne udarbejdet, så eleverne på sigt kan spille efter de retningslinjer for børnebasketball, som Danmarks Basketball-Forbund angiver.
EASY-basket kan spilles på 1 eller 2 kurve, og man kan spille 1 mod 1, 2 mod 2, 3 mod 3, 4 mod 4 eller 5 mod 5. Man vælger ud fra antal elever, banens størrelse og antal baner. Vejledende kan anbefales 3 mod 3 på én kurv og 4 mod 4 på 2 kurve. Dette involverer alle på holdet, giver tilpas motion til alle og kræver kun at eleverne behersker lidt boldbasis.
Lektionsopbygning
EASY-basket-dvd'en indeholder 6 basketlektioner til henholdsvis 2. 3. og 4 klassetrin. Alle 18 lektioner er bygget op således:
15 min Opvarmning og boldbasis. Diverse generelle boldaktiviteter til fremme af boldbehandling / -forståelse.
15 min Basketballteknik. Teknik, som kan bruges i spilsituationer
20 min Lege / spil / kamp. Konkurrencepræget spil, fra 1 mod 1 til 5 mod 5?
10 min Samling / fælles aktivitet. Aktiviteter for hele gruppen, der samler og skaber fællesskab
Alle lektioner indeholder legeprægede aktiviteter, som tager udgangspunkt i boldbasis og glæden ved fysisk aktivitet. Alle aktiviteter giver mulighed for progressionsmuligheder, så alle elever kan få passende udfordringer.
Afsnittene med basketballteknik præsenteres i sværhedsrækkefølge, og beherskelsen af disse teknikker er vigtig i forhold til at give eleverne størst mulig glæde ved EASY-basket.
Eleverne vil gerne konkurrere og spille kamp, og det er sjovt når konkurrencen er lige. I EASY-basket kan man nemt lave justeringer i spillet, således at alle synes det er sjovt: Indfør retningslinjerne fra første lektion - de giver rum for alle børn.
Retningslinjer
1 til 6 er retningslinjer, som anbefales at indføre fra de første lektioner. De øvrige retningslinjer kan indføres efter behov og spilleniveau. Som spilleder kan man i mange tilfælde vejlede med gode råd, frem for at påtage sig rollen som dommer.
1 Du må frit bevæge dig rundt på banen, men uden at røre de andre. Hvis man rører én på det andet hold, kan dommeren dømme "fejl". Det hold, der blev begået fejl i mod, kaster herefter bolden ind fra nærmeste bag- eller sidelinje (man står uden for banen og kaster den ind til en medspiller; modspillerne må ikke dække denne aflevering). Fejl på eleven, med bolden skal næsten altid dømmes, mens tilfældig "småkontakt" kan ignoreres.
2 Eleverne skal dække en mand hver - bla. fordi dette giver flest scoringer - og man må ikke dække flere på samme angriber.
3 Du må ikke tage bolden fra én, der har kontrol over bolden, dvs. dribler, skyder eller står med bolden i én eller to hænder.
4 Du må drible bolden med én hånd ad gangen, men du må ikke løbe med bolden i hænderne.
5 Hvis du dribler og tager bolden op i hænderne, må du ikke begynde at drible igen.
6 Bolden er ude, hvis den rører noget uden for banen - fx må du ikke stå på sidelinjen eller baglinjen med bolden i hænderne.
7 Der er fod på bolden, hvis man sparker til bolden med vilje. Dette bedømmes nemmest med dette spørgsmål: Kom bolden til foden (ikke fod), eller kom foden til bolden (fod)?
8 Man må kun dække op på egen banehalvdel.
9 Ved scoring får det andet hold bolden og skal kaste den ind fra egen baglinje. Hvis man spiller på én kurv, skal bolden ud bag en linje eller andet mærke, før man må score (for nogle kan dette være svært at forstå).
10 En scoring tæller 2 points.
11 Bliver der dømt fejl i scoringsforsøg, får den der skød 2 straffekast. Scoring på straffekast tæller 1 point. Det kan anbefales at vælge en linje tæt på kurven som straffekastlinje - afpas dette efter elevernes spilleniveau.
Hvis der er behov for yderligere regulering:
Indfør evt. en regel om at alle, eller et antal elever, skal røre bolden, før holdet kan score. Indfør evt. dribleregler: man må kun drible én eller to gange, eller man må slet ikke drible.
Alle lektioner slutter af med en fælles aktivitet for at neddrosle fokus på kampsituationen i EASY-basket, og flytte fokus til den legeprægede del af EASY-basket. Dette for at alle får en sidste positiv oplevelse af idrætslektionen og glæder sig til næste lektion med EASY-basket.
Undgå for stor fokus på at lære eleverne forsvar, da det er det at lykkes i angrebet, der motiverer.
Et par gode råd
Basketbolde larmer, en fløjte er et godt hjælpemiddel.
Benyt evt. kegler til at markere øvelsens startsted.
Stil simple krav - kom gerne med motiverende tilråb og ros, når eleverne forsøger at gøre det rigtige.
Organisation
Det er sjovt at lege med en bold og alle vil gerne ha' en - og helst en basketball. Men EASY-basket kan spilles med alle typer bolde, vigtigst er det at boldens størrelse og vægt passer til eleven. Fx kan en volleyball eller en fodbold være en rigtig god bold for de mere forsigtige. Specielt lette basketbolde kan evt. købes.
Har man ikke bolde til alle børn, kan eleverne i stedet være sammen parvis om en bold, hvor man så på skift har bolden. Eleven uden bold kan fx bestemme hvordan makkeren skal drible, vise fingre som makkeren skal tælle (se op, når du dribler) eller lave en fysisk aktivitet. Man kan også organisere stations i EASY-basket, som er en udbredt organisationsform i alm. basketball. Man sætter typisk 3-4 aktiviteter i gang og eleverne roterer mellem disse i passende tidsintervaller. Her kan man lave stations, der kræver ingen eller få bolde. Stafetter og konkurrencer kan også laves med få bolde og giver samtidig et meget højt aktivitetsniveau.
Hvordan deler man hold og laver grupper?
Det er sjovest at spille, når aktiviteter og kampe er nogenlunde jævnbyrdige, og samtidig lærer eleverne mest, når de bliver udfordret på deres niveau. Højde, hurtighed og boldsikkerhed er dominerende kompetencer.
Hvis børnene selv skal bestemme hold, siger man "gå sammen 2 og 2 / 3 og 3", osv. Om der er præcist lige mange børn i hver gruppe er ofte lige meget. Man skal dog være opmærksom på, at en stor gruppe kombineret med aktiviteter med få bolde, kan give lavt aktivitetsniveau
Peg på / rør ved hvert enkelt barn idet du giver dem et nummer. Tæl op til det antal hold, du ønsker.
Du kan plukke rundt i gruppen, og når du kender børnene, kan du ganske præcist fordele børnene efter niveau.
Bed børnene stille sig på én lang række efter højde. Den mindste går sammen med den højeste osv. / de 2 mindste går sammen med de 2 højeste osv.
Metoden kan med fordel bruges til at udligne højdeforskel, og gøre holdene mere jævnbyrdige.
Bed børnene stille sig foran dig på 2 rækker: Venstre række er et hold og højre række er et hold, eller børnene er sammen parvis med den, de står ved siden af, eller de 2 / 3 / 4 første i samme række er en gruppe, etc.
Man kan bede om flere rækker, og når rækkerne er på plads, kan man bede hver enkelt række om at stille op efter højde. Du har nu mange muligheder for at dele børnene under hensyntagen til den aktivitet du vil sætte i gang, om de skal have lov til at være sammen med deres bedste kammerater og hvor mange, der skal være på hvert hold foran dig.
Hvis man spiller med udskiftning, kan hver elev på holdet få et nummer, og dette er udskiftningsrækkefølgen.